FYEN Endagskursus Sep. 2026

Kære alle

FYEN inviterer til endagskursus om gonader!

Vi har sammensat et fagligt program med fokus på både basal og klinisk endokrinologi krydret med relevante kliniske perspektiver og god mulighed for faglig diskussion.

Dagen byder på oplæg om bl.a. den kontroversielle Manopause, mænds infertilitet og hvad den nye navneændring til PMOS betyder. Du kan finde det fulde program her.

Kurset afholdes den 17. september 2026 kl. 10:30-17:00 på Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA), Aarhus Universitetshospital.

Tilmeld dig her.

Tilmeldingsfristen er 3. september kl. 23.59.

Vi glæder os til ses dig.


Mvh
FYEN

FYEN Webinar Sep. 2026: Ketoacidose

Kære FYEN medlemmer

Så inviterer FYEN igen til webinar, som denne gang kommer til at dufte af ketoner.

Emnet er ketoacidose – fra klassisk diabetisk ketoacidose til kliniske gråzoner og de non-diabetiske former.

Oplægsholdere og emne:

Mads Vandsted Svart og Nikolaj Rittig vil føre os gennem ketoacidosens kliniske og metaboliske mysterier i en fælles tandem-talk.

Oplægget vil kombinere det kliniske perspektiv (DKA, akut håndtering, faldgruber og den kommende NBV opdatering) med et metabolisk perspektiv på, hvordan de diabetiske og ikke-diabetiske former adskiller sig fra hinanden. Målet er at blive bedre til at håndtere de situationer, hvor behandlingsalgoritmerne ikke helt slår til.

Tidspunkt: Onsdag d. 9. september kl. 20.30-21.30.

Format: Online, 1 time inkl. spørgsmål.
Link til deltagelse sendt i nyhedsmailen

FYEN Årsmøde 2026

Kære alle

Tilmelding til FYEN Årsmøde 2026 er nu åben.

Vi har endnu engang sammensat et spændende fagligt program krydret med sociale indslag og et brag af en festmiddag. Så kom og vær med!

Mødet afholdes fredag d. 20. – lørdag d. 21. november 2026 på Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg.

Pris inkl. overnatning:

  • Enkeltværelse: 700 kr.
  • Dobbeltværelse: 500 kr. pr. person
  • Medicinstuderende, enkeltværelse: 350 kr.
  • Medicinstuderende, dobbeltværelse: 250 kr. pr. person

Angiv makker ved tilmelding til dobbeltværelse. Man kan deltage én gang uden medlemskab i FYEN, herefter kræves medlemskab. Der påregnes billetgebyr.

Tilmeldingsfristen er 15. september kl. 23.59.

Hent programmet

Tilmeld dig her

Deltager du på vegne af industrien? Tilmeld dig her.

Vi glæder os til at se dig!

Mvh FYEN

FYEN Prisen 2026

Til Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde 2026 uddelte FYEN den årlige FYEN Prisen.

Årets FYEN pris gik til Overlæge Charlotte Steffensen, Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

FYEN prisen uddeles hvert år til en speciallæge i endokrinologi for at være en ildsjæl og inspirator til glæde for FYENs medlemmer.

Om Charlotte er der sagt:

“Charlotte er en ildsjæl inden for lægelig uddannelse og en særdeles inspirerende rollemodel. Som kliniker er hun fagligt særdeles kompetent, grundig og helhedsorienteret. Hun er en uvurderlig mentor for yngre læger – altid generøs med sin viden, tid og støtte – og hendes humor, positive energi og evne til at få mennesker til at føle sig set og værdsat gør hende til en særdeles højt skattet kollega.”

Et stort tillykke til Charlotte med prisen – ønskes af FYENs medlemmer!

HU-kurser 2026 åbne for tilmelding

Kære FYEN medlem

Der er åbnet for tilmelding til HU-kurserne for 2026

Forår:

Laboratorieteknik d. 7-10 april 2026, Odense. Kursusleder Morten Frost.

Tilmelding senest d. 16. januar 2026:  Tilmelding lukket

Binyre- og gonadesygdomme d. 23+24. april 2026, Århus. Kursusleder Per Løgstrup Poulsen.

Tilmelding senest d. 16. januar 2026: Tilmelding lukket

Efterår:

Diabetes og ernæringsbetingede sygdomme, d. 5-8. oktober, Århus. Kursusleder Julie Støy.

Tilmelding senest d. 3. juli 2026: Tilmelding lukket

Knogle- og calciummetaboliske sygdomme d. 27+28. oktober 2026, Odense. Kursusleder Pernille Hermann.

Tilmelding senest d. 3. juli 2026: Tilmelding lukket

Thyroideasygdomme d. 7-9. december 2026, Herlev. Kursusleder Lena Sigurd og Jens Pedersen.

Tilmelding senest d. 1. juli 2026: Tilmelding lukket